Det globale arbejdsmarked

Vi lever i en globaliseret verden. Varer og arbejdskraft bevæger sig på tværs af landes grænser og mellem kontinenter i det globale arbejdsmarked. Det påvirker den danske model.
 
I 2015 skabte det globale arbejdsmarked konflikt i Danmark. Flyselskabet Ryanair, der sælger billige flyrejser, ville have en base i København, men ville ikke give de ansatte arbejdsforhold efter de danske overenskomster. Det ville de danske fagforeninger ikke acceptere, og derfor startede de en konflikt.
 
I temaet om det globale arbejdsmarked skal I lære om arbejdsmarkedet og globalisering.